Det præciseres samtidigt, at tobaksrygning eller enhver anden form for rygning i lejemålet kan medføre, at der skal gennemføres et omfattende forarbejde forud for maling af lejemålet.
Forarbejdet, der omfatter bl.a. ozonbehandling og nedvaskning af tjære m.v. samt påføring af isoleringsgrunder for at hindre udtræden af de tjærestoffer, der er bundet i tapetet, skal betales af lejer ved fraflytning.
Lugten fra røg eller skodder i en skraldespand kan sagtens trække ind til andre beboere og dermed være til gene for dem.
I ejendomme med centralsug nytter det heller ikke, at puste røgen ind i emhætten for så spreder den sig med 100% sikkerhed til de øvrige lejemål.