Der er mange grunde til at spare på vandet - der er en af vores vigtigste ressourcer.
Du kan være med til at spare på vandet. Det er få ting du skal ændre, for at nedsætte dit vandforbrug.
Hold øje med dit forbrug.
Der er mange fordele ved at aflæse vandmåleren jævnligt - gerne hver 14. dag. For det første får du et godt overblik over boligens forbrug, men samtidig afslører måleren utætheder i vandledninger, toiletter der "løber" og dryppende vandhaner.
Brug vandsparebruser - så reducerer du vandmængden til bad med ca. 40%.
Det er en god idé at sætte vandbesparende perlatorer (en luftindblander) på alle vandhaner.
Hold øje med vandspild fra løbende toiletter. Et løbende toilet kan betyde meget spildt vand i døgnet:
Løber, så det er svært at se: 275 liter/døgn – 100 m3/år - ca. 6.300 kr./år.
Løber, så det ses: 550 liter/døgn – 200 m3/år - ca. 12.600 kr./år.
Løber, med uro på overfladen: 1.100 liter/døgn – 400 m3/år - ca. 25.200 kr./år.
Dryppende vandhaner kan spilde rigtigt meget vand i døgnet:
Langsomt dryp (ca. 1 dråbe pr. sek.): 20 liter/døgn – 7 m3/år - ca. 500 kr./år.
Hurtigt dryp: 80 liter/døgn – 30 m3/år - ca. 1.800 kr./år.
Løber med tynd stråle: 275 liter/døgn – 100 m3/år - ca. 6.300 kr./år
Fyld altid vaske- og opvaskemaskinen op. Det sparer både el og vand.
Luk for vandet ved hårvask, indsæbning og tandbørstning. En tandbørstning med løbende vandhane kan betyde 5.000 - 7.000 liter vand pr. år - blot for en person. Det svarer til mellem ca. 315 og 440 kr./år.
Bemærk: Disse råd er generelle og faktiske forhold (byggetekniske forhold, lejemålets beliggenhed og husstandens størrelse og adfærdsmønstre) kan betyde, at du skal agere anderledes.