Sådan udlufter du korrekt
Luft ud kort og intenst
Om vinteren er det særlig vigtigt at få luftet ud, men du skal gøre det i kortere tid end normalt - du kan nøjes med 5 minutter.
- Sørg for gennemtræk
Luk vinduer op i begge sider af boligen, så den "brugte" luft suges ud og frisk erstatningsluft trækkes ind. Ellers når du ikke at skifte al luften ud på kort tid.
- Luft ud 2-3 gange om dagen
for eksempel morgen, eftermiddag og aften. Når det er koldt udenfor, og kontrasten mellem kulde og varme er stor, vil der dannes kondens, og derfor er der risiko for vækst af skimmelsvamp og andre fugtskader. Derfor er det vigtigt at lufte ud. Gør det for eksempel til en vane at lufte ud, når du børster tænder. Hvis du har en helt ny termostat behøver du ikke at lukke for varmen i de korte perioder, hvor vinduerne står åbne - men har du en termostat, der er mere end et par år gammel, kan det være en god ide at skrue ned, når du lufter ud. Hvis termostaten føler den kolde luft, vil den gøre, at der sendes ekstra meget varme ud. - Husk frisk luft til madlavningen
Når du laver mad, er det vigtigt at tænde for emhætten og/eller lufte ud efter madlavningen, så den varme fugtige luft bliver suget ud. Der opstår mange partikler ved madlavning, og det er vigtigt, at man forsøger at fjerne disse. - Luft ud efter stearinlys
Stearinlys afgiver store mængder af partikler ved afbrænding. Luft grundigt ud, når du har haft stearinlys tændt. - Lad ikke vinduet stå på klem
Lad ikke bare et enkelt vindue stå på klem i flere timer. Det vil afkøle vægge og andre overflader. Kolde vægge kan give kondens og føre til skimmelsvamp. - Læg mærke til om ruderne dugger (for meget)
Hvis kanten af dug på indersiden af ruden bliver over to centimeter bred, er det tegn på, at du skal lufte mere ud. Tør dug væk med for eksempel køkkenrulle eller klud, så det ikke senere udvikler sig til skimmelsvamp. - Læg mærke til lugten i din bolig
Lugter der indeklemt eller muggent i din bolig, skal du åbne vinduerne lidt oftere. - Hold badeværelsesdøren lukket
Når du har været i bad, skal du sørge for, at den fugtige luft kommer helt ud af din bolig. Hvis du åbner badeværelsesdøren, spreder du bare den fugtig luft til resten af boligen. I stedet skal damp og varm luft ud gennem udsugningsanlægget eller et badeværelsesvindue. Du kan også med fordel sørge for at tørre gulv og vægge af efter bad. - Luk lidt ned for udluftningsventiler
i for eksempel vinduer og døre. I køligt vejr kan der komme for meget frisk luft ind af dem, og så vil det kræve ekstra energi at varme din bolig op. Men husk at åbne for ventilerne igen til foråret.
- Hold en stabil temperatur i hele din bolig
Det er billigere og langt bedre for indeklimaet at have en jævn temperatur på 20-22 grader i hele din bolig. Du kan dog godt natsænke temperaturen i dit soveværelse uden risiko for skimmelsvamp, så længe du hæver temperaturen igen, når du står op om morgenen.
Temperaturforskellen mellem rummene i din bolig bør ikke være mere end 5 grader. Du kan med fordel anskaffe dig et termometer.
Vær opmærksom på termostaterne
Er du væk i mere end otte timer i træk, kan du med fordel skrue varmen ned på 17-18 grader. Hvis du er væk flere dage, kan du skrue ned på 14 grader, hvis du har det ok med at komme hjem til et koldt hjem. Men sørg for, at temperaturen ikke kommer under 14 grader.
Kilde: Arne Elkjær o.a.
Bemærk: Disse råd er generelle og faktiske forhold (byggetekniske forhold, lejemålets beliggenhed og husstandens størrelse og adfærdsmønstre) kan betyde, at du skal agere anderledes.